Auschwitz

Auschwitz


Auschwitz var en koncentrationslejr, og senere også udryddelseslejr, under Det Tredje Rige, og står i dag som et af de tydeligste symboler på de nazistiske jødeudryddelser og forbrydelser mod menneskeheden.


Hovedlejren – også kaldet Auschwitz-I – blev i 1940 indrettet i en tidligere kaserne, som havde huset polske soldater. Lejren blev i 1942 udvidet med udryddelseslejren Auschwitz-II (Auschwitz-Birkenau) og Auschwitz-III (Auschwitz-Monowitz).


Fra foråret 1944 blev de jernbanespor, som førte jøder fra hele Europa til området, ført direkte ind i Birkenau-lejren, så de mange mennesker effektivt og hurtigt kunne føres til gaskamrene. Birkenau fungerede både som udryddelseslejr og arbejdslejr, med op mod 120.000 fanger ad gangen.


Den 27. januar 1945 befriede den russiske Røde Hær Auschwitz og de 7.650 fanger, som endnu var i live.

Auschwitz-museet anslår der blev dræbt ca. 1,1 million: 1 million jøder, 70-75.000 ikke-jødiske polakker, 21.000 sigøjnere, 15.000 sovjetiske krigsfanger og 10-15.000 fra andre lande.



Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.